Sofatekst #4

Alt det grønne får mig til at dvæle. Mine tomatplanter strækker sig og bliver til lange stængler, der umuligt kommer til at kunne holde tunge tomater oppe. De mangler et skud lys. Jeg dvæler ved deres ranglede kroppe og de små forsigtige blomster, der stadig er lukket inde i sig selv. De sidder på toppen og håber på sommer. Jeg dufter til bladene og aer dem forsigtigt. Så husker jeg, at de er giftige. Jeg får lyst til at slikke mine fingre rene. Jeg dvæler lidt ved den tanke og vender så tilbage til min skærm.

Sofatekst #4

Gøg & Gokke

Du sidder der og lyser op. Midt i en stol har du placeret dig vertikalt, og det bliver kun næsten symmetrisk. Du ligner ikke dig selv, hvis jeg kigger på dig først fra højre og så fra venstre. Du er din egen afvigelse.

Gøg & Gokke dukkede op i min erindring den anden dag, da jeg pludselig mødte ham her:

Han hænger inde på bekko og gør sig til, og jeg har lyst til, at han skal lyse dig op. Jeg har lyst til, at du skal sidde lige under ham, og så skal vi grine af den unaturlige afstand – luften mellem dig og ham: Det ville være helt vanvittigt.

Kunne du være Gøg, så var jeg Gokke? Vi raser og griner i én mundfuld, og vi kunne snildt gå for at være lige så lidt i symbiose, som de to britiske jakkesæt. Vi er hinandens stumfilm, især hvis jeg synes, du aldrig tager opvasken, eller hvis du finder mig kværulerende. Jeg er dybt uretfærdig, ligesom Gokke. Du kan betragtes som til tider virkelig bagud, ligesom Gøg.

Nu lyver jeg. Vi kan ikke puttes i kasser. Til gengæld pakker jeg snart to af dem her ud af en kasse:

De skal hænge som små medhjælpere i vores lille, mørke kontorlomme. Her skriver du referater og råber, mens du også griner, og det kan meget vel forvirre, men jeg ved, hvad du laver, så for mig er det helt naturligt. Du er en pakke af larmende latter og dramatiske henvisninger. Jeg sidder der egentlig sjældent, for din computer er klodset og lugter stadig af vaskepulver, og jeg føler mig bedre tilpas i et andet og større rum. Jeg tænker, at jeg må overveje, hvordan jeg kan få omstødt vores lampe-aftale. Jeg vil egentlig gerne have dem for mig selv.

Gå ind på bekko.dk og se for dig selv, hvor fine deres lamper er.

[delvist sponsoreret indhold]

Gøg & Gokke

Kritikersalon i Aarhus

Først for nylig – og man ved ikke hvorfor, men man fristes til at kaste et mistroisk blik på de to små mennesker, der render rundt i min stue og råber ting som “Grib til mig!” og “Miiiin! MIIIIIIIN!” – fandt jeg ud af, at Aarhus er foran på point, når man tænker på ord. Se jo bare her:

Og det foregår på onsdag d. 15. april på GODSBANEN i Aarhus. Klik på billedet (smart) og læs mere inde på Aarhus Litteraturcenters egen hjemmeside. Jeg er i øvrigt vild med, at der findes et Litteraturcenter i Aarhus.

Hvor er jeg dog aldeles NEDE med, hvor dejlige mine børn er, men ku’ de dog ikke lige have alene-hjemme-alderen, bare ladossige hver gang der sker noget, hvor Stine Pilgaard er involveret. Æij.

Kritikersalon i Aarhus

Sofatekst #3

Jeg tænker på den gang, kartoffelbådene smuttede for dig. De sejlede i en sovsetsunami ned i dit skød, og det var, som om noget aldrig blev det samme igen. Jeg bevidnede din bevægelse fra at have kontrol og rene bukser til at have ingen af delene. Dit hvad-skal-vi-kalde-det sociale fald blev din menneskelige rejsning. Jeg fik lyst til at opfordre dig til at spilde lidt mere sovs. Vi skal have rene linjer, sagde jeg til dig. Det er okay at spilde mad.

Du har altid insisteret på, at jeg skal sige det, hvis du har noget i tænderne. Jeg kan ikke se pointen. Du er endnu dejligere, når du forfølges af et birkesfrø eller et lille stykke grønt.

Der var også den sommer, hvor dit skæg fangede en klat restaurantmayonnaise. Jeg kan stadig blive helt rørstrømsk over den situation.

Inden jeg skal sove, tænker jeg på dit nutellasmil. Det gør mig virkelig tryg, at du elsker nutella, og at du så tit smiler. Jeg tænker, at jeg hellere må få købt et glas, næste gang jeg skal ud og handle.

Sofatekst #3

Hvad er kreativitet?

Dette er ikke kreativitet.

Eller er det?

Er kreativiteten umiddelbar, eller kan den forceres? Hvornår er man kreativ? Tanker flår i den tynde hud, der folder sig i små rynker rundt om mine øjeæbler. Innovation eksempelvis er et belastende ord, der får mig til at gagge. Det er ganske ubehageligt. Kreativitet er i hvert ikke det samme som innovation. Det kunne vi lige slå fast. Så kunne vi også snakke lidt om dansk erhvervsliv, der konstant søger kreative ildsjæle (jeg gagger), men det gider vi ikke. I stedet skal vi søge at definere kreativitet, men så skal vi lige have på plads, inden for hvilket felt vi bevæger os. Kan vi starte med at udelukke alle de mennesker, der ikke læser skønlitteratur? Jo, det bliver vi lige nødt til, fordi jeg kan også være kreativ med indretningen af min bolig eller min bogføring, men det er ikke dét, det skal handle om.

Okay, vi starter forfra.

Hvad er kreativitet?