Sofatekst #4

Alt det grønne får mig til at dvæle. Mine tomatplanter strækker sig og bliver til lange stængler, der umuligt kommer til at kunne holde tunge tomater oppe. De mangler et skud lys. Jeg dvæler ved deres ranglede kroppe og de små forsigtige blomster, der stadig er lukket inde i sig selv. De sidder på toppen og håber på sommer. Jeg dufter til bladene og aer dem forsigtigt. Så husker jeg, at de er giftige. Jeg får lyst til at slikke mine fingre rene. Jeg dvæler lidt ved den tanke og vender så tilbage til min skærm.

Advertisements
Sofatekst #4

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s